Hvepsestik viser vej til effektiv genterapi

Hvepsens æg udklækkes inden i larven, der fungerer som levende madpakke under udviklingen af den nye hveps. Foto: F. Bénédet

Snyltehvepsen Cotesia congregata bruger virusgener som biologisk våben. Opdagelsen, der er gjort af en forskergruppe under ledelse af Jean-Michel Drezen fra CNRS i Frankrig, kan måske vise vejen for nye former for genterapi på mennesker.

Hvepsen lægger sine æg i sommerfuglelarver, der fungerer som en levende madpakke for hvepseynglen. Inden æglægningen sprøjter hvepsen en giftpakke ind i larven, og forskerne har nu opdaget, at opskriften på pakkens hylster er virusgener, der blev integreret i hvepsens arvemateriale for hundreder af millioner år siden ved en slags byttehandel.

Mens virussen har afgivet nogle af sine egne gener, har den overtaget andre fra hvepsen. Det medfører, at virussen nu mangler “hylstergenerne”, så den kun kan lave nye viruspartikler i hvepsens celler – hvepsen er med andre ord permanent inficeret. Som tak for husly tager virussen sig af at overføre en række af hvepsens gener til larven.

Giftcocktail

På den måde udnytter hvepsen virussens oldgamle ekspertise­ i at aflevere gener. Inden i larven forvandles generne til en giftcocktail, der hindrer dens immunforsvar i at angribe hvepseæggene og lammer den, så den ikke forpupper sig, men forbliver blød og spiselig for hvepseynglen.

De ti gener, der udgør kernen i genoverførslen, kan ifølge forskerne betyde et gennembrud for gen­terapi, fordi de kan vise vej til en sikrere måde at overføre gener på.