Man kan ikke sige, at disse farver generelt er naturens farver. “Naturen” er et vidt begreb, og farver som fx blå findes mange steder. Det kan fx være i havet og himlen, ligesom nogle skovblomster har blå kronblade, og fugle kan have blåt i fjerdragten.
Det er derfor nok mere præcist at kalde grønne, brune, gule og røde farver for planternes farver. Planters cellevægge består overvejende af cellulose og træstoffet lignin. Disse stoffer giver stivhed og styrke til planterne, men de er imidlertid svære at nedbryde.
Efter at løvet falder, vil det lægge sig i skovbunden og fremtræde mørkt og brunligt, fordi det absorberer en stor del af sollyset. Om sommeren er grøn den dominerende plantefarve. Det er, fordi bladenes solfangende pigmenter især absorberer energi i den blå og den røde ende af sol-lysets spektrum, og derfor kastes den grønne del af sollyset tilbage. Om efteråret kan løvfældende træers blade få røde og gule kulører, fordi de grønne klorofylpigmenter nedbrydes og dermed tillader, at andre farvepigmenter i bladene træder frem.
Mange dyr bruger stærke farver i huden, pelsen eller fjerdragten, fx når de skal genkende hinanden eller forsvare sig ved at signalere, at de er meget farlige.
Især i miljøer, hvor mange dyrearter lever tæt sammen, fx i tropiske regnskove eller på koralrev, finder man en eksplosion af farver, som spænder langt ud over planternes farver. Hvilke farver man vil kalde naturens, afhænger derfor af, hvor man befinder sig.
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?