Myggeplagen kan afskaffes

Myggen er et af verdens farligste dyr, da den i tropiske områder er bærer af mange sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Den spreder fx malariaparasitter samt dengue- og gul feber-virus, der hvert år smitter millioner af mennesker og tager livet af flere end en million, fortrinsvis børn.

Gennem årtier har befolkningen i ­troperne forsøgt at beskytte sig mod myggens farlige stik ved at sove under myggenet, smøre sig med myggebalsam og sprøjte huse og levesteder med krasse og sundhedsskadelige kemikalier. Men det har ikke været tilstrækkeligt til at holde de hårdføre insekter væk.

Det ­skyldes blandt andet, at myggen har en meget raffineret lugtesans, og det har længe været et mysterium, hvordan myggen gennem tåger af forskellige dufte­ præcist finder frem til sit bytte. For nylig er forskerne dog kommet svaret noget nærmere, og det åbner for nye måder at bekæmpe den lille blodsuger på.

Myg går efter CO2-skyer

Myggens lugteorgan består af hun­dred­vis af hule, hårlignende struk­tu­rer, der er placeret på henholdsvis snabel­hylsteret, føle­hornene og kæ­be­palperne.

Hvert hår er forsynet med duftfølsomme nerver, såkaldte cpA-nerver, som sender et signal til hjernen, når de påvirkes af et duftstof. Mens følehornene kan opsnappe et væld af forskellige dufte, kan kæbepalperne primært sanse kuldioxid (CO2).

De afgørende parametre i myggens jagt på et bytte er varme, fugt og netop CO2. Mennesker og andre ­pattedyr gør konstant opmærksom på sig selv, da de sender dampe af CO2 ud af munden, hver gang de ånder ud.

Vinden bryder disse fugtige gasdampe op i en serie af CO2-skyer, som afbrydes af ren luft, og selv på lang afstand er myggens næse følsom over for strukturen i disse skyer. Når cpA-nerven sanser disse serier af CO2-skyer, afsender den korte sekvenser af aktionspotentialer til myggens hjerne. Det giver myggen besked om, at et måltid er inden for rækkevidde, og dirigerer den med ekspresfart mod målet.

Tusindvis af børn dør hvert år af malaria, gul feber eller dengue-­feber, som overføres fra myg.

Nogle lugte slører vores ånde

En gruppe amerikanske forskere fra University of California har netop undersøgt, om det er muligt at forhindre myggens lugteorgan i at opfange CO2. De blev ­inspireret af en observation i bananfluer, som også har cpA-nerver og de samme signalmekanismer som myg.

Bananfluer frastødes normalt af CO2, da det er hoved­bestanddelen i et duftstof, som de udskiller, når de advarer andre fluer om fare. Alligevel bliver de jo kraftigt ­tiltrukket af modne frugter, der netop udskiller meget CO2. Dette paradoks kan forklares ved, at modne frugter samtidig udskiller nogle hæmmende duftstoffer, der blokerer fluernes opfangning af CO2.

Forskerne har fundet ud af, at disse hæmmende duftstoffer forhindrer cpA-nerverne i at sende signaler til hjernen om, at der er CO2 i luften – og det gælder for både bananfluer og myg.

Forskerne undersøgte strukturen i de hæmmende duftbestanddele og fandt flere kemiske stoffer, der kan påvirke mygs cpA-nerver. Stoffet butanon kan fx præcis efterligne effekten af CO2 ved at fremkalde en kort bølge af aktionspotentialer fulgt af en pause, hvilket skjuler tilstedeværelsen af CO2.

Stoffet butandion får derimod cpA-nerverne til at affyre en konstant salve af signaler i en lang periode. Det overstimulerer myggens hjerne og gør den uimodtagelig over for de skyer af CO2, der ellers ville afsløre os mennesker og dermed et godt måltid.