Skanninger afslører slangens fordøjelse

En pytonslange nøjes ikke bare med at åbne munden og sluge sit bytte, viser undersøgelser fra Aarhus Universitet. Ved at bruge en kombination af CT- og MRI-skanninger har forskerne set, hvad der sker inden i en levende burmesisk pytonslange, efter at den har spist en rotte. Kombinationen af CT-skanninger, der viser hårdt væv som fx knogler, og MRI-skanninger, der viser bløddele som organer, gør det muligt knivskarpt at følge slangens fordøjelsessystem i detaljer.

Efter to døgn er en rottes knogler næsten opløst i slangens mave. Efter 132 timer er der intet tilbage.

I undersøgelsen fodrede forskerne pytonen med rotter og skannede den så 2, 16, 24, 40, 48, 72 og 132 timer efter. Skanningerne viste, at flere af pytonslangens organer ændrer­ sig under fordøjelses-processen. Det gælder især for hjertet, som bliver 25 pct. større. Det skyldes sandsynligvis, at slangen har brug for mere energi under fordøjelsesprocessen. Selve tarmsystemet udvider sig også, mens galdeblæren bliver mindre. Skanninger viser i øvrigt, at det tager en pyton på fem kilo 132 timer at fordøje en rotte.

Forskerne har også skannet andre dyr og mener, at den type skanninger i fremtiden kan være med til at kurere dyr, der er syge.