Snegleæg udviklede sig til korkbælte

I overfladen af klodens tropiske have driver den lilla snegl Janthinidae janthina rundt og venter på byttedyr. Sneglen ­holder sig flydende vha. luftbobler, og nu har forskere fra bl.a. University of Michigan i USA og universitetet i Leiden i Holland opdaget, hvordan flydestrategien er blevet udviklet.

Sneglens hjemmelavede bobler

Sneglene laver selv boblerne ved at udskille slim, som fyldes med luft og giver opdrift. Teknikken er en videreudvikling af en lignende teknik hos en vindeltrappesnegl, der lever på bunden af havet, mener forskerne efter bl.a. dna-studier.

Kun hunnerne producerer slimbobler hos vindeltrappesneglen, og boblerne indeholder ikke luft, men æg og sand og fungerer som en rede for æggene.

Evolutionen har favoriseret luftboble-teknik

I tidernes morgen må der ved et uheld være sluppet lidt luft ind i en vindeltrappesnegls æggebobler, som derfor er steget op gennem vandsøjlen og endt i vandoverfladen. Når æggene klækkede her, var der masser af føde til de små vindeltrappesnegle i det nye miljø. Derfor favoriserede evolutionen dannelsen af luftbobler i æggeslimen, og med tiden lærte også hannerne at producere slim til at danne luftbobler med.

Teorien støttes af forskernes udforskning af en yderst sjælden australsk snegl fra Recluzia-slægten, der befinder sig på et udviklingsstadie mellem den lilla snegl og vindeltrappesneglen. Den australske snegl producerer nemlig slim, der både omgiver æggene og skaber opdrift.