Udryddede arter dukker op igen

Mange forskere mener, at vi netop nu lever midt i den sjette masseudryddelse. En tid, hvor dyr og planter ­forsvinder i så højt tempo, at det kan sammenlignes med de fem tidligere tilfælde i Jordens forhistorie, hvor et stort antal dyregrupper forsvandt. Denne gang skyldes det bare ikke naturlige forhold, men først og fremmest mennesket.

Der findes flere forskellige opgørelser af, hvor mange arter der er blevet udryddet siden 1500, som er det år, forskerne ­bruger som udgangspunkt. Opgørelserne varierer, ikke mindst fordi den viden, man har om de forskellige dyre- og plante­grupper, er meget forskellig, men generelt går man ud fra, at tusind arter eller flere er blevet udryddet de sidste 500 år.

Nu har de to australske biologer Diana Fisher og Simon Blomberg fra University of Queensland imidlertid opdaget, at billedet måske ikke er helt så dystert, som det kan se ud til. Ved at gennem- gå data for 187 pattedyrarter, som har været erklæret uddøde, opdagede de, at en tredjedel af alle arterne senere var blevet genopdaget. Hvis det er et generelt mønster, er det ensbetydende med, at mange af de dyr, som vi i dag regner for at være uddøde, måske i virkeligheden slet ikke er det.

Verdens talrigeste fugl blev jaget til udryddelse

Udryddet eller uddød er en meget definitiv betegnelse, men problemstillingen er slet ikke så enkel, som man måske kunne tro, for hvornår er en art egentlig uddød?

Indtil midten af 1990’erne var det almindeligt brugt at erklære et dyr for uddødt, hvis det ikke var blevet set i 50 år. I dag benytter forskerne sig af en lidt mere omfattende definition. Ifølge den er et dyr først uddødt, hvis det ikke er blevet set ­inden for en rimelig tidsramme, der passer til artens livscyklus og livsform, og hvis gentagne eftersøgninger af dyret i dets kendte eller forventede leve- områder på passende tidspunkter ikke har ført til iagttagelser af nogen individer.

Der er groft sagt tre hovedårsager til, at dyr bliver udryddet i dag. Deres levesteder kan blive ødelagt – af menneskelige ­aktiviteter som skovfældning, forurening, forstyrrelser og ­bebyggelse eller af klimatiske årsager som klimaændringer og naturkatastrofer. De kan blive jaget væk af mennesker, enten som regulært jagtbytte, eller fordi de bliver anset for at være skadedyr, der skal udryddes. Og endelig kan de blive fordrevet af konkurrenter – det sker typisk, når mennesker indfører dyr i et bestemt område, hvor de ikke naturligt hører hjemme.

For nogle dyrs vedkommende har en blanding af to eller flere faktorer været grunden til deres forsvinden. Et af de bedst kendte eksempler på en art, der blev udryddet på grund af en kombination af ødelagte levesteder og en ekstremt overdreven jagt, er den amerikanske vandredue.

I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var de fleste videnskabsmænd enige om, at vandreduen var den talrigeste fugl, der nogen sinde havde eksisteret. Fuglen blev jaget i et enormt omfang, og samtidig blev de skovområder, som den foretrak at yngle i, ryddet i et meget højt tempo i takt med befolkningstilvæksten i Nordamerika. Den sidste vandredue, som man kender til med sikkerhed, døde i Cincinnatis zoologiske have i 1914.