Den globale opvarmning kan få dyr til at skifte udseende. Det viser en undersøgelse fra University of Helsinki i Finland, hvor forskere har studeret farveudviklingen hos natuglen, Strix aluco, der findes i en grå og en rødbrun udgave.
Forskerne med Patrik Karell i spidsen har sammenlignet opgørelser fra ringmærkninger foretaget de seneste 30 år, og det viser sig, at flere grå end rødbrune natugler overlever i de kolde vintre. Årsagen er formentlig, at den grå farve camouflerer uglen bedre mod fjender i snedækkede omgivelser end den rødbrune farve, der til gengæld beskytter bedre, når træerne er uden sne.
Den kendsgerning har traditionelt betydet, at bestanden af finske natugler har bestået af ca. 70 pct. grå individer og 30 pct. rødbrune. Men de generelt varmere vintre, der er fulgt med den globale opvarmning, har betydet, at fordelingen mellem de to uglefarver nu er 50-50.
Dette kan få betydning for uglebestanden i fremtiden. De rødbrune ugler har nemlig bl.a. et dårligere immunforsvar end deres grå artsfæller, hvilket mindsker de brune uglers overlevelseschancer.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.