Bizart havmonster var en sej overlever

Fossil af fortidsdyr ændrer billedet af en af historiens største masseudryddelser.

Havdyret Laggania er det fortidsdyr, som har lignet det ­nyfundne monster mest.
Esben Horn/Yale University
Havdyret Laggania er det fortidsdyr, som har lignet det ­nyfundne monster mest.

480 mio. år gamle klipper i det sydøstlige Marokko har to palæon­tologer, Derek Briggs og Peter Van Roy fra Yale University i Connecticut, USA, fundet et over én meter langt eksemplar af de såkaldte anomalocaridider.

Disse rovdyr opstod samtidigt med de første store komplekse dyr under den kambriske eksplosion for ca. 530 mio. år siden, og man har hidtil troet, at de forsvandt igen blot 20 mio. år senere.

Set med nutidige øjne havde dyret et bizart udseende med øjne på stilke, en leddelt krop og et kæmpe hoved. Forrest på hovedet sad vedhæng med pigge, som skovlede smådyr ind i munden, der åbnede og lukkede præcis som et kameras lukke-mekanisme. Fossilet er næsten dobbelt så stort som de største, man hidtil har fundet.

Fossilet, som er fundet i Marokko, er 480 mio. år gammelt. Man kan ane, at dyrets krop var leddelt.

Havmonster overlevede masseudryddelse

Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid fossilets relativt lave alder, der afslører, at anomalocarididerne overlevede fra den geologiske tidsperiode kambrium ind i den føl­gende periode, ordovicium.

Skillelinjen mellem de to tidsaldre markeres af en masse-udryddelse for 488 mio. år siden, hvor de fleste dyr fra kambrium uddøde. Det betød til gengæld, at de overlevende dyr fik medvind, og antallet af slægter blandt disse dyr blev firedoblet i begyndelsen af ordovicium.

Det nye fossil giver sammen med fundet af 1500 fossile bløddyr, svampe og koraller et helt unikt billede af et øko­system for 480 mio. år siden, og det var ikke helt så forskelligt fra dyrelivet i kambrium, som man havde troet. Derfor kan forskerne nu blive nødt til at revurdere deres syn på katastrofen for 488 mio. år siden.

Fakta

Store havdyr overlevede voldsom katastrofe

Det nye fossil viser, at havmonstrene ikke uddøde for 510 mio. år siden som hidtil troet. De blev på toppen af havets fødekæde og voksede sig store.

National Geographic

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.