For to-tre millioner år siden svømmede en delfin med et ballonformet hoved rundt i det, vi i dag kalder Nordsøen. Forskere fra Natuurhistorisch Museum Rotterdam i Holland har døbt delfinen Platalearostrum hoekmani efter fiskeren Albert Hoekman, der i 2008 fik en knogle fra delfinens kranie i sin trawl.
Knoglestykket, der danner grundlag for beskrivelsen af den nye art, har været en del af delfinens kæbeben. Normalt er forskere ikke meget for at beskrive en ukendt art ud fra blot et enkelt knoglestykke, men faconen på delfinknoglen er så karakteristisk, at man nu har gjort forsøget.
Kæbebenet hos en fortidsdelfin tyder på, at dyrets snude var særpræget.
Fortidsdelfinen har haft en kort, bred og ballonlignende snude med blot seks tænder i hver tandrække. Med kun et enkelt knoglefund kan det ikke udelukkes, at dyret har haft en sygdom, der har medført misvækst af knoglerne. Men ingen af de sygdomme, som man ved kan ramme nutidige delfiner, kan forklare knoglefaconen hos fortidsdelfinen.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.