Død flyveøgle lagde et æg

Forskere fra bl.a. Chinese Academy of Geological Sciences i Beijing har som de første med sikkerhed kunnet kønsbestemme en flyveøgle. Det skyldes, at en lokal bonde i Liaoning-pro­vinsen i Kina for nylig fandt et æg sammen med et 160 millioner år gammelt og næsten komplet fossil af flyveøglen darwinopterus. Fossilet er helt sikkert en flyveøglehun, siger palæontologerne.

Det fossile æg befinder sig lige uden for flyveøglens æggekanal. Forskerne mener, at ægget er blevet skudt ud af kanalen af de gasser, som opstod under forrådnelsen af den døde flyveøgle.

Palæontologerne kunne se, at den venstre vinge på fossilet er brækket på midten, og det kan være grunden til, at flyveøglen omkom og sank til bunds i vand og siden blev til et fossil. Den sikre køns-bestemmelse af flyveøglen har stor betydning for palæontologerne.

Flyveøglen blev fundet i Liaoning-provinsen i Kina.

Forskerne har nemlig tidligere fundet flyveøgler med og uden store prydkamme oven på hovedet, og man har været i tvivl om, hvorvidt det var forskellige arter, selv om resten af skeletterne næsten var identiske. Men med fundet af den nye hunflyveøgle, som var uden kam, er den tvivl væk – i hvert fald når det gælder darwinopterus.

Nu ved palæontologerne, at kun darwinopterus-hannen havde kam. Kammene har sikkert tjent som styrkesignal i hannernes indbyrdes rivalisering om ­hunnerne, og over for hunnerne har de ­signaleret hannens værdi som mage.

Hunnerne havde større bækken

I området, hvor fossilet blev fundet, har man også fundet ti andre eksemplarer af darwinopterus. Og med den sikre køns­bestemmelse kan palæontologerne nu også fastslå, at hunnerne har haft et større og mere fleksibelt bækken end hannerne. Det giver god mening, for det har gjort det ­nemmere for hunnerne at lægge æg.

Darwinopterus-hunnen (tv.) havde ingen prydkam på hovedet. Det havde hannen derimod.

Undersøgelser af ægget viser, at det ikke har været omgivet af en hård, kalkholdig skal som hos fugle. I stedet har skallen været blød og pergamentagtig ligesom hos nu­levende krybdyr. Der var porer i den bløde æggeskal, så vand kunne trænge ind til ­fostret i ægget. Det antyder, at flyveøglernes æg har været gravet ned ligesom æg hos fx skildpadder og krokodiller.

Dermed afviser palæontologerne en teori om, at flyve­øglerne har mindet om nutidens fugle ved at bygge reder og passe godt på deres ­afkom. Forskernes konklusion er tværtimod, at flyveøglernes reproduktionsbiologi har ­været mere krybdyragtig end fugleagtig.