Svaneøgler fødte levende unger

For første gang har forskere fundet en svaneøgle med et foster.

Svaneøgler lagde ikke æg, men fødte unger direkte i vandet.
Reuters/Scanpix
Svaneøgler lagde ikke æg, men fødte unger direkte i vandet.

En 78 mio. år gammel svaneøgle med et stort foster afslører, at dinosaurtidens store havlevende rovdyr ikke lagde æg, men blev gravide og fødte levende unger.

Det løser en næsten 200 år gammel gåde om, hvorvidt svaneøglerne kravlede op på land for at lægge æg som fx havskildpadder, eller om de fødte levende unger i havet ligesom hvaler.

Palæontologer fra Marshall University og Natural History Museum of Los Angeles i USA studerede en svaneøgle, da de fik øje på et virvar af små knogler inden i den 4,7 meter lange svaneøgle.

Analyser viser, at de små knogler inde i det store fossil er fra et foster – her vist med mørk farve

En grundig analyse viste, at knoglerne var et lille dyr af samme art, og da der ikke er tegn på bid, er forskerne overbevist om, at det er et foster og ikke et måltid. Knoglerne er da også små og bløde, og ungen er højst to tredjedele færdigudviklet.

Mange krybdyr lægger æg, men adskillige andre føder faktisk levende unger, og det gjaldt også flere af svaneøglernes nære slægtninge. Men mens de andre øgler føder mange små unger, adskiller svaneøglen sig over­raskende ved kun at føde én stor unge.

Det betyder formentlig, at svaneøglerne har haft en stærk yngelpleje. Det kan desuden pege i retning af en social adfærd i stil med den, man ser hos hvaler som fx delfiner, som tager sig af deres afkom længe og lever i tætte grupper.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.