© Liz Hirst/Wellcome Images

Gæt en mikroskopi: Brændenælde eller velcro?

Væsker, fimrehår og celler springer frem i funklende farver og fabelagtige former, når forskerne med avancerede mikroskoper viser os verden i et helt nyt perspektiv. I mikroverdenen kan selv velkendte objekter være svære at genkende helt tæt på. Kan du?

21. januar 2018 af Stine Overbye

Brændenældens blade og stængel er spækket med bittesmå brændehår, som ser drabelige ud på tæt hold. 

Hårene er rør af kisel – en form for glas, der selv ved den letteste berøring brækker af i spidsen og efterlader en skrå og skarp brudflade, ligesom når man slår halsen af en flaske. 

Brudfladen trænger let ind gennem huden, hvor cellen tømmer sit indhold af gift. 

Resultatet er en brændende og sviende fornemmelse, der kan vare i flere timer, og en hud, der bobler op med små, væskefyldte blærer. 

Giften består af en række kemiske stoffer, heriblandt serotonin og histamin - sidstnævnte kan forårsage de små hævelser i huden.

Fordyb dig i hver eneste detalje af vores fantastiske univers med et abonnement på Illustreret Videnskab

© Shutterstock

Elektronstråle afslører alt

Elektronmikroskopet anvender en stråle af elektroner, der har en meget kortere bølgelængde end lys og derfor giver en højere opløsning.

Strålen reflekteres i specifikke mønstre eller går igennem prøven og opfanges på den anden side.

Linserne består af magneter, som fokuserer elektronstrålen mod motivet, som kan forstørres millioner af gange.

Der findes to varianter af instrumentet: Transmissions-elektronmikroskopet (TEM) og skannings-elektronmikroskopet (SEM).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: