© David Maitland

Gæt en mikroskopi: Hud fra søagurk eller hammerhajens sædceller?

Væsker, fimrehår og celler springer frem i funklende farver og fabelagtige former, når forskerne med avancerede mikroskoper viser os verden i et helt nyt perspektiv. I mikroverdenen kan selv velkendte objekter være svære at genkende helt tæt på. Kan du?

14. januar 2018 af Stine Overbye & Rikke Jeppesen

Med sin runkne hud minder den om en grøntsag, så navnet søagurk passer meget godt til det særprægede og gummiagtige havdyr, som er en slægt af søpølser. 

Søagurken har et indvendigt skelet, der i stedet for at bestå af knogler er reduceret til bittesmå kalkplader eller -pigge. 

Under mikroskopet åbenbarer søagurken disse pigge, som ligger spredt i den læderagtige hud og til forveksling ligner skibsankre. 

Kalkpladernes udseende varierer fra art til art og antager også andre fascinerende former som hjul eller kroge. 

Ved at studere piggenes form kan forskere identificere arten. 

De fleste søpølser bliver 10-30 centimeter, men enkelte arter kan blive over én meter.

KOM MED TIL DYRENES FASCINERENDE RIGE hver eneste måned som abonnent på Illustreret Videnskab.

© Shutterstock

Elektronstråle afslører alt

Elektronmikroskopet anvender en stråle af elektroner, der har en meget kortere bølgelængde end lys og derfor giver en højere opløsning. 

Strålen reflekteres i specifikke mønstre eller går igennem prøven og opfanges på den anden side. 

Linserne består af magneter, som fokuserer elektronstrålen mod motivet, som kan forstørres millioner af gange. 

Der findes to varianter af instrumentet: Transmissions-elektronmikroskopet (TEM) og skannings-elektronmikroskopet (SEM).

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: