cave scientist

Grotten er som en parallel verden

Mød den ukrainske huleforsker Gennadiy Samokhin, der satte verdensrekord, da han dykkede ned til det dybeste sted under jordens overfladen: Krubera-hulen i Georgien, som hvælver sig 2197 meter ned.

20. november 2013 af Antje Gerd Poulsen

Udforskning af huler er forbundet med store farer og en masse besvær og ubehag – hvad får dig til at gøre det alligevel?

Spørgsmålet ”Hvorfor går vi ned i en grotte?” er altid meget indviklet og samtidig meget enkelt. I grotterne finder jeg en parallel verden, hvor samfundets problemer kommer på afstand, og man kan agere efter sine egne regler. Der skal man kun forholde sig til realiteterne – og det giver mening. Det ubekvemme og vanskelighederne er for mange mennesker og i mange kulturer en nødvendighed for at opnå en meditativ tilstand, hvor alting bliver enkelt og logisk.

Hvad tænker eller gør du for at bevare fatningen, når du dykker ned i koldt vand i en snæver sprække dybt inde i et bjerg?

Det er almindeligt kendt, at jo mere man tænker, jo mere man anstrenger sin hjerne, jo flere problemer opstår der. Det er som en snebold. Hvad er konklusionen? Tænk mindre. For ti år siden kunne jeg svare på spørgsmålet ”Hvad er et menneske mest bange for?”. Nu er det kun sjældent, jeg spørger mig selv ”Er jeg rede til ikke at vende tilbage?”. Når man ikke ser sig tilbage hele tiden, er der blot hele tiden den rolige tillid til ”venskabet” mellem grotten og dig, og så er der ikke behov for selvkontrol.

Hvad er den værste del af sådan en ekspedition – og den bedste del?

Kender du talemåden: Hvad er det bedste ved kvinder? – det er når de forsvinder! Sådan er også det bedste ved at udforske grotter – det er, når du forlader dem!

Men det er en vits. Jeg sætter mig ofte i grottens sted: Den tager imod os, som vi er. Jeg forstår egentlig ikke kategorierne ”den værste og den bedste” del. Men selvfølgelig er der fysiske vanskeligheder.

Bortset fra at dykke, arbejder jeg godt med reb og kan bære sække med vores grej længe og i stort antal gennem en grotte. Der verserer mange historier om mig af den grund. Men da vi sidste år var 13 dage om at komme op fra en grotte, og vi hver dag skulle slæbe tunge sække hundreder af meter… Det trætter altså fingrene og leddene kan ikke holde til det.

På vores ekspeditioner er det grottedykkeren, der bærer det tungeste læs. Men det er også sådan, det må være.

Hvad er det vigtigste videnskabelige mål med dine ekspeditioner?

Der er adskillige videnskabelige mål.

1) Jeg udforsker massivets geologi.

2) Der er gennemført et enormt antal målinger af luftens og vandets temperatur ned gennem grottens profil – indhentet enestående data om Arabika Karstmassivets geotermiske forhold (geotermi = varmeenergi, der stammer fra jordens indre.) red).

3) Ved data logging gennem en mangeårig periode har man fået kendskab til de hydrologiske særegenheder i grottens bundområder. F.eks. er den maksimale vandgennemstrømning i bunden nået op til 220 m. Vi har fået beskrevet den enestående ”vakuum” effekt, når stigende vand kraftigt sænker det atmosfæriske tryk i enkelte dele af grotten, svarende til en pludselig opstigning i bjerge til en højde over 1.000 m.

4) I vandet i passagen ”De to kaptajner” er der fundet en hel verden af levende organismer. Dette økosystem har levet isoleret i mange hundrede tusind år.

5) En analyse af grottens morfologi (dvs. dens form, red) giver mulighed for at fremsætte formodninger om grottens oprindelse og alder. Der er påvist en sammenhæng mellem dannelsen af grotten og sænkningen af Sortehavets niveau under Messina-krisen (en geologisk begivenhed, hvor Middelhavet begyndte at tørre ud, red.)

6) Og meget mere…

Hvor går din næste ekspedition hen?

I år har jeg i løbet af sommeren været på to store ekspeditioner – i juli Kuzgun grotten i Tyrkiet med en dybde på 1.400 m. og i august Krubera grotten i Abkhasien.

Om to uger skal jeg på ekspedition til Panija grotten på Krim, der har en underjordisk tunnel med en vanddybde på 42 m. hvor man aldrig er nået helt frem til enden.

I løbet af året skal jeg udforske grotterne på Krim. Næste sommer har vi planer om at tage til Tyrkiet og Arabika Massivet.

Der er også planer om at begynde at arbejde i Papua Ny Guinea.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: