Myldretid i ishavet

Galleri: Havets hemmeligheder

2700 forskere fra 80 lande har i de sidste ti år samlet alt, vi ved om dyreliv i havet. De har opdaget tusindvis af nye arter og fået et samlet billede af havenes tilstand. Konklusionen er, at livet i verdenshavene er rigere, mere forbundet og mere forandret, end nogen havde forventet

7. november 2011

Census of Marine Life er et af verdenshistoriens største forskningsprojekter. Gennem ti år har flere end 2700 zoologer, mikrobiologer, oceanografer og andre forskere sejlet, dykket og fløjet på i alt 540 forskellige ekspeditioner.

De har taget vandprøver, indsamlet dyr, analyseret satellitfotos, aflyttet lytteposter og målt på snart sagt alt, der kan måles på i det store ukendte blå ocean.

Og de fandt liv, lige meget hvor de kiggede hen. Selv hvor temperaturen får vand til at koge, og hvor al ilt er væk, fandt de liv. Hvor metan eller skoldhede supper af brint og svovlbrinte fosser op af havbunden, var der liv.

Hvad lever i havet?

Resultatet er det største samlede billede af livet i havet, der nogen sinde er skabt.

Havet producerer halvdelen af Jordens ilt, regulerer vores klima og leverer en stor del af vores føde. Alligevel er store dele af verdenshavene ukendte. Derfor startede 670 forskningsinstitutioner ved årtusindskiftet en ti år lang rejse mod at besvare det simple spørgsmål: Hvad lever i havet?

Selv efter ti års intens forskning har biologerne ikke et præcist svar. Med Censusprojektet er antallet af beskrevne havarter oppe på omkring 250.000, men biologerne mener, at der måske findes hele 2,2 millioner arter i havene.

For at holde styr på de mange arter har de oprettet databasen OBIS, hvor alle forskere kan søge oplysninger om havets organismer. OBIS vil fremover være en uvurderlig kilde til viden om livet i havet.

Ved projektets officielle afslutning rummede databasen over 30 millioner registreringer af 120.000 forskellige arter – men tallet stiger støt, fordi OBIS fortsætter, og projektet tilføjer fem millioner registreringer om året.

Menneskets påvirkning har været markant

Censusprojektet har vist, at menneskets påvirkning af havene er startet tidligere og har været mere markant, end man har troet. Samtidig har projektet udvidet grænserne for, hvor liv kan forekomme.

I havet har det ekstreme vist sig at være normalt. På 1000 meters dybde fandt man syv meter lange blæksprutter med enorme finner, i Caribien dukkede en musling op, man troede var uddød for 100 millioner år siden, og ved en svovlkilde ud for Påskeøen fandt biologerne en hvid behåret krabbe, som fik kælenavnet yetikrabben.

Den mest almindelige livsform er dog bakterier. 90 procent af livet i havet udgøres af bakterier, og hvis man lagde dem alle på en række, ville de strække sig over ti millioner lysår – 100 gange så bredt som Mælkevejen.

Ud for Chile fandt forskerne en levende bakteriemåtte så stor som Grækenland. Bakterierne lever af svovlbrinte, og forskerne vurderer, at måtten i alt vejer 14 millioner tons.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: