Hvor ofte opstår kæmpebølger?

Store bølger fascinerer mig, men hvor tit optræder de?

1. september 2009

Tidligere antog man, at kæmpebølger på 25 meter eller mere kun opstod én gang hvert 10.000. år. Imidlertid er der dukket flere veldokumenterede beretninger om enorme bølger op. I 1980 observerede Philippe Lijour fra olietankeren Esso Languedoc en kæmpebølge ud for Durban. Havet var oprørt af bølger på 5-10 meter, men pludselig skyllede en 25 meter høj bølge ind over tankeren fra agter. Nyere bølgemålinger fra boreplatforme i Nord-søen tyder på, at ensomme kæmpebølger (ikke at forveksle med tsunamier) forekommer omtrent hver 10. dag. Forskerne ved endnu ikke, hvordan kæmpebølgerne opstår, da det ikke er lykkedes at lave brugbare computermodeller. Men det har efter alt at dømme noget at gøre med, at en tilfældig bølge under de helt rette vind- og strømforhold suger energien ud af nabobølgerne og derved vokser sig enorm. Et nyt forskningsprojekt sigter mod at overvåge de enlige kæmper, så man kan advare skibe, der har kurs mod en gigantisk bølge.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: