Ctenopelta porifera

Liv i havet får hurtigt comeback

Et undersøisk vulkanudbrud kan ødelægge alt liv på havbunden. Men efter få måneder er der liv på havbunden igen.

17. februar 2011

Et undersøisk vulkanudbrud kan dække havbunden med lava og dermed ødelægge alt liv. Men der går kun få måneder, inden livet får fodfæste igen, konkluderer amerikanske forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution i Massachusetts.

Ved årsskiftet 2005-2006 rystede en serie jordskælv havbunden langs den østlige stillehavsryg ud for Acapulco i Mexico. Det afstedkom et vulkanudbrud, hvor lava dækkede et stykke havbund på to gange 15 km og udryddede alle former for liv. Få måneder efter jordskælvene var der fuldstændigt livløst, konstaterede forskerne. Men allerede i maj 2006 så de larver af sneglearten Ctenopelta porifera. I juli havde sneglene vokset sig store og sat sig fast på klipper.

Den nærmeste koloni af Ctenopelta porifera fandtes mere end 300 kilometer borte. Det var altså på en eller anden måde lykkedes larver at nå derfra til det lavadækkede område. Forskerne tror, at sneglelarverne har fået et lift på strømme af koldt vand. Larverne går i en slags dvale, når vandet er koldt, og kan på den måde klare sig uden næring i længere tid.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: