Robot Marianer

Livet trives i Marianergraven

Dansk-ledet forskerteam finder et mylder af bakterier på bunden af verdens dybeste kløft.

9. juli 2013

De færreste ville tro, at livet overhovedet kan eksistere i Marianergraven, som er over 11 km dyb. Men livet – i form af bakterier – stortrives på verdens dybeste sted. Bag opdagelsen står et forskerteam ledet af professor Ronnie Glud fra Syddansk Universitet i Odense.

Marianergraven er en tragt

Normalt lever der flest bakterier på lavt vand, hvor der er rigeligt med føde i form af organisk materiale fra døde dyr og planter. Jo dybere havet bliver, jo færre bakterier finder forskerne. Men i kløfter som Marianergraven trives livet pludselig igen, viser prøver af havbunden. Dette skyldes, at føden ophober sig som i en stor tragt.

På gravens bund fandt forskerne 10 gange så mange bakterier som på den omkringliggende dybhavsslette.

Illustration water

Dybhavsgrav er affaldstragt

  • 1. Organisk materiale

  • 2. Døde fisk falder til bunds

Organisk materiale fra afdøde fisk og alger falder til bunden. Dybhavssletten er stor og relativt øde, så koncentrationen er lav.

  • 3. Sedimenter glider i graven

Jordskælv og andre bevægelser på havbunden løsner sedimenterne med organisk materiale, som glider ned i dybhavsgraven.

  • 4. Tag selv-bord for bakterier

Tragten samler mængden af organiske partikler på ét sted. Marianergraven bliver en rig fødekilde for bakterier og mikrober.

  • 5. Forskerne leder efter ilt

Bakterier bruger ilt for at omsætte det organiske materiale, så jo mindre ilt forskerne finder, når de borer ned i aflejringerne, jo mere aktive er bakterierne.

Ronnie Glud

Født i 1963, er professor i biologi ved Syddansk Universitet i Odense, Danmark, og sidder i USA’s nationale videnskabsråd.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: