The Ocean Cleanup TEASER

22-årig vil udrydde havplast

Hollandske Boyan Slat fik som 17-årig teenager den ide, at han ville rense oceanerne for plastik. Nu er han i gang med at udleve visionen med projektet The Ocean Cleanup. Midlet? Gigantiske flydespærringer og opsamlingsstationer langt til havs.

18. februar 2016 af Mikkel Skovbo

I 2050 vil der være mere plastik i havet, end der er fisk, anslår World Economic Forum

Men det bliver ikke med Boyan Slats gode vilje.

Den hollandske iværksætter og hans 35 mand store opfinder-fond, The Ocean Cleanup, er i færd med at finpudse en nyskabelse, der kan høste kolossale mængder plastik fra verdenshavene – stort set automatisk.

The Ocean Cleanup kører på havstrøm

Ideen er enkel: I stedet for at indsamle plastik ved at trawle havene med skibe, skal de store, cirkulære oceanhavstrømme – gyrerne – gøre arbejdet for os og føre plastikken hen mod 100 km lange flydespærringer. Derfra skubber strømmen plasten videre hen mod en central opsamlingsstation.

Animation: Flyv med henover flydespærringen og opsamlingsplatformen.

Ved opsamlingsstationen fræser et transportbånd de store plastikstykker op i en 3000 m3 stor beholder indlejret i platformen, mens de mindre stykker bliver suget op fra havet med en slamsugerlignende pumpe. Opsamlingsenheden bærer også en makulator, der kværner de største plastikstykker til mindre – og det hele er primært drevet af solceller.

Vind og bølger er hovedfjenden

Flydespærringerne stikker kun 3 m ned i vandet, da det er her, koncentrationen af plastik i havene er størst. Spærringen består af et ikke-gennemtrængeligt materiale, der - modsat net - ikke udgør en risiko for fisk og havdyr, da de kan svømme under og undgå at blive fanget. Det hele holdes på plads af enorme ankre på havbunden.

Spærringerne løber ud fra opsamlingsplatformen i en vinkel på 30 grader, så strømmen nemmest muligt kan føre plastikaffaldet frem.

Forankringen er projektets akilleshæl, da havets kræfter er enorme. Det er uhyre vanskeligt at konstruere et system, der kan modstå storm og bølger – ikke rykker sig løs eller slider sig i stykker med tiden – og som samtidig er fleksibelt nok til altid at følge havets overflade, så plastikken ikke slipper ud.

Med inspiration fra offshore-teknologien mener The Ocean Cleanup dog at have fundet en løsning, der kan fastholde flydelegemerne på op til 2500 m dybde, og i store bølgetanke tester de materiellets evne til at bevæge sig i perfekt symbiose med havet.

På nuværende tidspunkt mener folkene bag The Ocean Cleanup, at deres udstyr kan håndtere 95% af oceanets forskellige vejrforhold.

Tests i Hollandske bølgetanke skal vise, om The Ocean Cleanup er på rette vej i jagten på det perfekte materiale til deres flydespærringer.

The Ocean Cleanup søsættes i 2020

Denne sommer tester The Ocean Cleanup en 100 m lang udgave af deres plastikgrønthøster ud for Hollands kyst. Hvis forsøget går godt er det meningen, at en 2 km lang flydespærring skal afprøves i havet ud for Japan i starten af 2017.

”Vi tester nu for at finde ud af, hvad der ikke virker,” siger Boyan Slat.

Holder køreplanen, er ambitionen at udlægge en 100 km lang flydespærring mellem Californien og Hawaii i 2020. Den kan fjerne anslået 42% af al plastikken i den nordlige Stillehavs-gyre på 10 år – til 3% af prisen for konventionel plastikoprydning.

FAKTA: PLASTIK I HAVET

? HVOR MEGET? 8 mio. tons plastik udledes gennemsnitligt i verdenshavene hvert år ifølge en undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Science. Det svarer til 5 indkøbsposer med plastaffald for hver 30 cm kyststrækning i verden. Eller en fyldt skraldebil hvert minut året rundt. Og det bliver ikke bedre: Estimatet for 2025 lyder på en udledning på 17,5 mio. tons plastik.

|

Hvem sviner mest? Jo mørkere et land, jo mere plastik råder det over – plastik, der er dårligt forvaltet og nemt kan ende i havene. /University of Santa Barbara

? HVOR KOMMER DET FRA? 80% af plastikaffaldet kommer fra landjorden, hvor synderne er lossepladser, industri, spildevand og turister, der efterlader deres affald i havne og på kyster. Den resterende 20% kommer fra skibsfart, offshore-industri og fiskeri.

? HVAD SKER DER MED DET? Vind og strøm fører plasten til fem store havområder, hvor den bliver fanget i midten af de store oceanstrømme, de såkaldte gyrer.

Fem store oceanstrømme i Atlanten, Stillehavet og Det Indiske Ocean – gyrerne – opfanger hovedparten af verdenshavenes plastik. /Wiki Commons

I havområderne kværner Solens UV-stråler, vinden og bølgerne plasten til mikroplastik i strimler på 1-5 mm. Den kemiske sammensætning af plastikken ændres simpelthen i takt med, at tilsætningsstofferne udvaskes i havvandet.

Den suppe af mikroplastik, der skvulper rundt i gyrerne, er det, man kalder en plastik-ø, selvom plasten ikke kan ses med det blotte øje og hovedsageligt befinder sig under havoverfladen. Tilsammen udgør områderne med store koncentrationer af nedbrudt plastik et areal på størrelse med Afrika.

? ER DET FARLIGT? Mikroplasten bliver ædt af vandlopper og små fisk og stiger videre op igennem havets fødekæde – sammen med de miljøgifte, der sidder på plastens overflade. Blødgørere, olierester og flammehæmmere fra plastikken ender dermed i større fisk, som i sidste ende havner i maven på mennesker. Selvom der endnu ikke er påvist giftstoffer fra havplastik i mennesker, så er stofferne forbundet med både kræft, deformitet og forplantningsvanskeligheder.

EN FOND MOD PLASTIK

The Ocean Cleanup er en fond stiftet af hollænderen Boyan Slat i 2013. Han er nu præsident.

Organisationen har som erklæret mål at rydde verdenshavene for plastik og har crowfunded knapt 15 mio. kr. til formålet.

Interessen for projektet tog for alvor fart, efter Boyan Slat præsenterede ideen på en TED-talk i 2012.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: