Hvad består støv egentlig af?

Støv er overalt, men hvad er det for noget, og hvornår er støv sundhedsskadeligt?

1. september 2009

Støv er en bred betegnelse for alle typer partikler af både organisk og uorganisk oprindelse, og som er så små, at de kan holde sig svævende i luften i kortere eller længere tid. Jo større overflade partiklerne har i forhold til deres vægt, desto længere kan de holde sig i luften, når de er blevet hvirvlet op fra fx gulvet. Støvet, vi finder inde i vores huse, består for det meste af døde, afstødte hudceller fra mennesker og dyr. Men alt afhængig af de aktiviteter, der finder sted i rummene, indeholder husstøv bl.a. også papirfibre, tøjfibre, byggematerialer, insektrester, pollenkorn og svampevækst. I rum med almindelig aktivitet svinger mængden af støv fra 0,05 til 1,00 mg/m3. De største støvmængder finder man i rum med høj aktivitet og tobaksrygning, og støv begynder at blive sundhedsskadeligt ved mængder fra 3 til 5 mg/m3. Støv findes også i naturen, hvor det stammer fra forvitring af bjergarter og menneskelig aktivitet, og i rummet findes tilmed kosmisk støv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: