Hvordan opstår havstrømme?

Hvilke mekanismer sætter havstrømme i gang? Og er der fare for, at eksempelvis klimaændringer kan gøre, at Golfstrømmen går i stå?

1. september 2009

Havstrømme kan sammenlignes med gigantiske transportbånd, der flytter millioner af tons vand rundt på kloden. Vandmasserne strømmer, fordi de bliver påvirket af vinde, vandets saltholdighed og temperatur, havbundens topografi og Jordens rotation. Et godt eksempel er det, der kaldes havstrømmenes globale transportbånd. Det er en række forbundne havstrømme, der cirkulerer det meste af Jorden rundt. Ud for Østgrønland opstår den drivkraft, der sætter bevægelse i transportbåndet. Når havisen dannes, bliver saltet tilbage i vandet, der derved bliver tungere og synker til bunds. Her spærrer landskabet på havbunden for yderligere passage nordpå, og i stedet begynder vandmasserne deres lange rejse mod syd. I Det Indiske Ocean og Stillehavet bevæger det kolde vand sig igen nordpå, hvor landskabet på bunden får det til at stige, hvor det bliver varmet op. Nær overfladen begynder det sin vej tilbage, godt hjulpet af vinde fra nord, der får overfladestrømmen til at bevæge sig sydpå. Hele turen varer cirka tusind år. Hvis klodens opvarmning fortsætter, vil en del af den grønlandske indlandsis smelte og ferskvand strømme ud i havet. Nogle forskere mener, at det vil forhindre det saltholdige vand i at synke mod bunden. Det kan betyde, at transportbåndet og dermed Golfstrømmen går i stå.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: