Hvorfor er dyr af samme art så ens?

Vi mennesker er utroligt forskellige. Hvorfor er dyr så næsten ens?

1. september 2009

Det korte svar er, at det er de heller ikke – det ser bare sådan ud for mennesker. Dyr som zebraer og giraffer er kendt for næsten at være kopier af hinanden, men kigger man bedre efter, er der faktisk mange forskelle. Det udnytter dyrene selv til at genkende hinanden. Hos nogle dyr er forskellene dog ikke til at få øje på, uanset hvor detaljeret man studerer dem. Men det skyldes normalt, at de ikke bruger synet til at identificere hinanden med. Adskillige pattedyr er i besiddelse af en meget fin lugtesans og kan kende hinanden på duften. Og mange fugle, der ser helt ens ud, adskiller sig via deres stemmer. Når mennesker trods alt er meget forskellige, hænger det sammen med den enorme udbredelse, vi har. Det samme gør sig gældende for dyr, der er udbredt over store områder og ofte kan deles op i grupper efter udseende.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: