Hvorfor får spætten ikke hjernerystelse?

Hvordan undgår spætten at få skader på hjerne og kranium af sit hakkearbejde?

1. september 2009

Umiddelbart skulle man tro, at spætter ville få hjernerystelse eller i det mindste en gedigen hovedpine af deres voldsomme hakkearbejde, der får træspånerne til at flyve i alle retninger. At det ikke er tilfældet, kan spætterne takke deres helt specielle kranieanatomi for. Spættens hoved er konstrueret med en række bevægelige knogler mellem dens stærke skarpe næb og hjerneskallen. Denne anatomiske opbygning virker som en effektiv støddæmper. Man kan sammenligne spættens kranieanatomi med en stødoptagende kasse, som hjernen ligger i. Menneskets hjerne ligger derimod – forenklet sagt – i en sæk fyldt med væske. Når vi slår hovedet, fx ved et trafikuheld, vil hjernen hoppe og danse rundt i “sækken”, så der kan opstå varige skader på væv og nervefibre. Men det sker ikke for spætten. Ligesom støddæmperne i en bil opsuger ujævnheder i vejen, opsuges stødene af spættens kraniekasse, så de ikke forplanter sig til hjernen. Spættens hakkearbejde foregår desuden i ét plan – frem og tilbage ligesom en metronom – og derfor bliver hjernen ikke udsat for de roterende bevægelser, der er særligt ødelæggende. Musklernes og hovedets og halsens bygning er desuden gennem årtusinder tilpasset til at drive næbet frem med stor kraft og optage den følgende rystelse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: