Hvorfor har Jorden et magnetfelt?

1. september 2009

Jorden får først og fremmest sit magnetfelt fra den ydre kerne, 2900 km under vores fødder. Herfra kommer ca. 95 procent af det felt, vi kan måle på Jordens overflade. Resten stammer fra mineraler i klipperne i de øverste 20-40 km af Jordens skorpe og fra de elektriske strømme, der skabes, når den øverste del af atmosfæren rammes af solvind. Den ydre kerne, der har en diameter på 7000 km, er en stor kugle af smeltet metal, som langsomt mister varme til kappen oven over. Derved dannes der gigantiske hvirvler i det flydende metal, der bevæger sig med hastigheder på nogle kilometer om året. Bevægelserne i metallet forårsager elektriske strømme, og disse strømme danner magnetfelter i en selvforstærkende proces.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: