Iceberg

Fald i CO2 skabte isen på Antarktis

Ny undersøgelse rokker ved de hidtidige klimamodeller.

11. september 2009

For små 34 millioner år siden voksede den nuværende iskappe frem på det dengang isfri Antarktis. Forskere har hidtil troet, at temperaturfaldet var lokalt og forårsaget af ændrede havstrømme.

Men nu ser det ud til at handle om et markant, globalt fald i atmosfærens indhold af CO2. Det viser nye undersøgelser fra det internationale havforskningsprogram IODP.

Klimamodeller underdriver CO2's effekt

De nye resultater bygger på analyser af iltisotoper og indholdet af magnesium og kalcium i kalkskaller fra plankton. Skallerne er indsamlet på dybhavets bund og viser bl.a., at overfladevandets temperatur faldt med mindre end tre grader ved ækvator, mens det faldt med fem til ti grader mellem ækvator og polerne.

Prøver fra selve polerne har man ikke, men forskerne antager, at temperaturfaldet her var markant større.

Prøverne er ifølge forskerne et bevis på, at de nuværende klimamodeller ikke dækker fremtidens globale vejr, idet de underdriver CO2’s effekt på temperaturstigningen ved polerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: