Engabræen

Isens bevægelser studeres under gletsjer

Fascinerende og meget vådt. Sådan beskriver forskere et besøg i verdens mest klaustrofobiske laboratorium, der er placeret på undersiden af en gletsjer.

13. december 2010 af Ib Salomon

Svartisen Subglacial Laboratory ligger under Engabræen, der er en udløber af Svartisen, lige nord for polarcirklen i Norge.

Indgangen til laboratoriet ligger under 200 meter is, og når forskerne fx skal undersøge, hvordan gletsjeren glider hen over underlaget, må de først smelte nogle gange, som de kan færdes i. Det sker ved hjælp af brandslanger og varmt vand. Men isen i bunden af en gletsjer er blød, nærmest som en dej, og derfor skal forskerne skynde sig, da gangene i løbet af et døgn typisk er sunket sammen til halv størrelse.

Subglacial Laboratory

Også vejen ind til laboratoriet er besværlig. Derfor er der tæt ved tunnelindgangen indrettet et lille hotel med plads til otte forskere ad gangen, ligesom der inde i en klippetunnel er indrettet mere stabile laboratorier.

Forskningen under Svartisen har blandt andet resulteret i ny viden om gletsjeris, isens bevægelse og dens kemi, ligesom flere doktorafhandlinger er baseret på forskning under isen. Bag laboratoriet står NVE, Norges Vassdrags- og Energidirektorat, og Statkraft.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: