Kan nogen dyr skifte køn i løbet af deres liv?

Ligger kønnet altid fast fra fødslen, eller kan dyr skifte, når der er behov for det?

1. september 2009

I dyreverdenen er det ret almindeligt, at et individ skifter køn. Hos nogle dyr fødes alle som ét køn og skifter til det andet, når de når en vis alder, eller når der er behov for det. Fænomenet kendes især hos fisk, men der findes eksempler blandt mange forskellige dyregrupper. Nogle gyltefisk starter for eksempel livet som hun, men i en alder af mellem syv og 13 år begynder de at skifte farve og køn. Og hos jomfrufiskene lever nogle arter i grupper, der består af en enkelt han og et harem af hunner. Men forsvinder hannen, vil den største af de tilbageværende hunner straks forvandle sig til en han. Også tøffelsneglen er ude på et skiftespor. Den parrer sig i stabler, hvor det nederste dyr altid er en hun. Det næste er til at begynde med en han, men begynder efter et stykke tid at skifte køn i den ene halvdel af kroppen, så det bliver en hun foroven, og så fremdeles.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: