Klæbende bakterie bruger superlim

1. september 2009

Bakterien Caulobacter crescentus er fra naturens side udstyret med en fantastisk stærk lim. Bakterien lever i floder, vandløb, vandrør og på skroget af skibe, og her griber den fat i overfladen ved hjælp af en klistret hæfteskive for enden af sin krop. Og når den først har sat sig til rette, sidder den lille bakterie virkelig godt fast. Forskerne, der undersøgte bakterien, måtte bruge en kraft, der svarer til ca. 800 kg pr. cm2, for at vriste den løs fra under laget, hvilket gør limen til den stærkeste, der findes i naturen. Man vil nu forsøge at kopiere limen, der virker lige godt på våde og tørre overflader. En syntetisk version af superlimen kan fx anvendes til ingeniørmæssige og medicinske formål.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: