Skiing in march, Barcelona

Isvinter satte varmerekord

8. marts 2010: Mens europæere og amerikanere fryser, bliver vinteren historisk varm i Grønland.

Fra Illustreret Videnskabs Årbog 2010: Gennem en årrække har vi vænnet os til milde vintre. Det kommer derfor som en overraskelse, da vinteren bider sig fast i Europa. Kulden hersker langt ned i Europa i de første måneder af året. Barcelona, Costa Brava, Mallorca og dele af det sydlige Frankrig bliver helt usædvanligt ramt af snestorm i marts måned. Også USA’s østkyst oplever historisk kraftige snefald i vinteren 2010.

Kulden fører til store diskussioner om årsagen. Mange i Europa og USA opfatter den som bevis for, at den globale opvarmning nu er aflyst. Men de får ikke støtte fra meteorologer og klimaforskere, for deres data viser, at januar på globalt plan er den varmeste, der er registreret i de 32 år, man har foretaget temperaturmålinger fra satellit. Også februar og marts bliver varme måneder, hvis man igen ser bort fra Europa og den østlige del af USA, hvor kulden fortsat er massiv.

Tilsammen dækker de to områder imidlertid kun fire procent af Jordens overflade, og mange andre steder i verden vil vinteren 2010 tværtimod blive husket som usædvanligt varm. Det er fx tilfældet i Grønland og Canada, hvor der registreres temperaturer op til 8,5 grader over det normale.

I Europa er der mange videnskabelige spekulationer om årsagen til den kolde vinter. Den britiske forsker Mike Lockwood fra University of Reading mener fx, at kulden skyldes lav solaktivitet. Han mener at have fundet en klar historisk sammenhæng mellem perioder med lav solaktivitet og kolde vintre i Europa. Andre forskere tvivler dog på hans teori, og meteorologerne foretrækker en mere jordnær forklaring. De peger på, at to faktorer spiller sammen i starten af året:

For det første er der en usædvanligt lille trykforskel mellem det nordlige og det sydlige Atlanterhav. Det betyder, at lavtrykkene i 2010 søger længere mod syd, end de plejer, helt ned over Sydeuropa.

For det andet opbygges der et usædvanligt standhaftigt vinterhøjtryk over Mongoliet. Helt op til 1070 hPa (hektopascal) bliver der målt – 1 atmosfæres tryk er 1013 hPa. Højtrykket fører til en stor eksport af kulde til Europa, der for første gang i mange år oplever en kontinental vinter. Den langvarige vinter køler også havet ned, og det betyder, at vi må vente længere på foråret end normalt.

Årbog 2010

Denne artikel kommer fra Illustreret Videnskabs Årbog 2010.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: