Livets udvikling

Side 1 ud af 4Næste
Duel: Er vi tilflyttere eller indfødte?

21.05.2012.

Hvordan opstod livet på Jorden? Kom det med kometer og meteorer, eller er livet et resultat af kemi og tilfældigheder?

Læs mere
Celler kaster lys over livets opståen

30.01.2012.

Et gennembrud inden for forskning i kunstige celler kan være med til at forklare, hvordan livet opstod på Jorden.

Læs mere
Verdens erobrere

IV nr. 12/2006 s. 26-31.

Da vores forfædre for 130.000 år siden forlod Afrika for at indtage verden, var de ikke de første. Andre menneskearter havde for længst bredt sig til nye egne af verden. Men det moderne menneske havde noget ekstra med i rygsækken: en genetisk arv skabt af heldige mutationer, som gjorde, at vi blev klogere, mere fleksible og mange flere end de andre.

Læs mere
Bakterier bygger tårne under isen

02.10.2011.

Amerikanske forskere har fundet usædvanlige livsformer på bunden af en ferskvandssø i Antarktis.

Læs mere
Vi er verdens mest nysgerrige pattedyr

IV nr. 13/2011 s. 54-57.

Arten Homo sapiens har været stort set overalt, og med en befolkning på syv milliarder spredt ud over det meste af Jorden er vi det mest succesrige pattedyr nogen sinde.
Succesen blev grundlagt ved vores umådelige nysgerrighed, og måske har det været mennesker med det, vi i dag kalder ADHD, der er gået forrest i jagten på eventyr.

Læs mere
Sådan måler man bjerges højde

Teknikker til at måle højder har udviklet sig igennem flere tusind år. Nu kan vi gøre det med en usikkerhed på én centimeter.

Læs mere
Lucy var verdens første slagter

15.12.2010.

Nye fund viser, at menneskets forfædre brugte redskaber allerede for 3,4 mio. år siden. Det er hele 800.000 år, før forskerne troede.

Læs mere
Alger får livet til at genopstå

12.04.2010.

Engelske forskere har fundet ud af, hvordan livet overraskende hurtigt vendte tilbage efter et voldsomt meteornedslag for millioner af år siden.

Læs mere
Ekstremernes verden

IV nr. 12/2007 s. 50-53.

Kulden og den skæve fordeling af sollys gør Nord- og Sydpolen til steder, der ikke ligner nogen andre på Jorden.

Læs mere
Her fødes batterierne

IV nr. 2/2011 s. 70-73.

Lige under overfladen på Sydamerikas store saltsletter ligger verdens største forekomster af
litium. Det letteste af alle metaller er suverænt til batterier, og derfor stiger efterspørgslen hastigt. Det har ført til et litium-rush, hvor tre lande i
Sydamerika kappes om at udvide produktionen.

Læs mere
Skørtejæger finder menneskehedens vugge

IV nr. 8/2001 s. 71-74.

Louis og Mary Leakey arbejder i kamp med tiden. Pengene er ved at slippe op, og kreditorerne vil se resultater i form af fossiler. Men pludselig vender lykken, da Mary opdager noget stikke op af jorden ...

Læs mere
Dyr på afveje

IV nr. 12/2002 s. 56-59.

Krabber, der klatrer. Egern, der flyver. Og fugle, som dykker. Naturen plejer at slå hårdt ned på dyr, der bevæger sig ud af deres rette element. Men i nogle få tilfælde er det lykkedes enkelte stædige outsidere at klare sig.

Læs mere
Mennesket og chimpansen lå i langvarig skilsmisse

IV nr. 1/2007 s. 40-47.

Mennesket og chimpansen er i dag to adskilte arter, men sådan har det ikke altid været. Fundet af en fossil chimpansetand på Afrikas savanne og studier af chimpansens genom har afsløret, at vi i lang tid blev ved med at blande gener. Adskillelsen skete først, da den lille forskel mellem os blev for stor.

Læs mere
Vores forfædre var jaget vildt

IV nr. 1/2003 s. 62-63.

Der stod menneskekød på menuen, når fortidens rovdyr gik på jagt. Det afslører nye kemiske analyser af fossile rovdyrtænder. Menneskets periode som byttedyr kan måske både forklare vores fobier, og hvorfor vi udviklede sprog, redskaber og sociale evner.

Læs mere
Nye arter opstår for øjnene af os

IV nr. 2/2001 s. 38-41.

Siden Darwin har det været god latin, at arternes udvikling er en proces, der skrider frem over hundredtusinder af år. Men nu tyder meget på, at dyrene faktisk udvikler sig brat og hurtigt, når en krise tvinger dem til det.

Læs mere
Ilt og evolution går hånd i hånd

IV nr. 3/2009 s. 46-53.

Hvad er drivkraften bag evolutionens store spring fremad fra dengang, livet opstod på Jorden for 3,8 milliarder år siden, og indtil nu? Dramatiske nedslag af asteroider, enorme vulkanudbrud og voldsomme klimasvingninger har ganske vist præget livets udvikling, men nu viser et imponerende palæogeologisk detektivarbejde, at en langt mere ydmyg spiller – det lille, men livgivende molekyle O2 – har haft hovedrollen. I Jordens barndom for 4,5 milliarder år siden var der ingen ilt i havene eller i atmosfæren. Men knap to milliarder år senere iltede fotosyntetiske cyanobakterier atmosfæren, og kort tid efter opstod vores direkte forfædre – de flercellede alger. Derefter stod evolutionen i stampe indtil for omkring en halv milliard år siden, hvor oceanerne for første gang blev iltet helt ned til bunden. Så opstod de første store og komplekse dyr. Ilt var også forudsætningen for, at dyrelivet nogle millioner år senere kunne eksplodere i et sandt overflødighedshorn af avancerede arter. Lige siden har ilten og evolutionen dannet par. Alle de højtudviklede livsformer, som i dag lever og ånder på Jorden, kan altså dybest set takke iltmolekylet og urtidens bakterier for deres eksistens.

Læs mere
Darwin sylter sin evolutionsteori

IV nr. 3/2001 s. 71-74.

I 1831 får den 22-årige Charles Darwin en stilling på skibet Beagle, der skal sejle Jorden rundt. Allerede på rejsen begynder evolutionsteorien at rumstere i hovedet på ham. Men først 28 år senere udgiver han en bog om sine teorier, og verden bliver aldrig den samme ...

Læs mere
Kampen om pladsen

IV nr. 5/2001 s. 36-45.

Hver time vokser Jordens befolkning med næsten 10.000 mennesker. Med det tempo er vi dobbelt så mange om 50 år – langt flere, end Jorden kan brødføde. Hvis udviklingen skal bremses, er der kun én vej frem: Mere magt til kvinderne.

Læs mere
På sporet af alle dyrs forfader

IV nr. 5/2006 s. 38-41.

Fundet af et ældgammelt fossil i Kina bringer overraskende nyt om de komplekse dyrs tidlige evolution. Ikke alene er fossilet 50 millioner år ældre end de flercellede fossiler, forskerne til dato har fundet – fossilet viser også, at de indre organer ikke er udviklet i takt med dyrenes størrelse.

Læs mere
Livets vugge var en isklump

IV nr. 6/2002 s. 56-63.

De klassiske teorier om livets start er i opbrud. Stadig flere forskere mener, at kimen til Jordens liv blev lagt i is. Livets byggesten er i så fald mest sandsynligt landet i urhavet indesluttet i frosne kometkerner. Men ifølge en helt ny teori kan også Jordens egen havis have været livets fødselshjælper.

Læs mere
Side 1 ud af 4Næste