Lykkes adoptioner i dyreriget?

Hvorfor optræder dyr som plejemødre for andre arter, og lykkes disse adoptioner?

1. september 2009

Når en hun tager en unge af en anden art til sig, skyldes det som regel, at hun ikke kan kende forskel. Hun tror med andre ord, at ungen er hendes egen. Det forekommer især, når hunnen selv lige har født og derfor er topmotiveret til at yde omsorg. Adoptionen lykkes dog kun, hvis ungen ikke lugter eller opfører sig væsentligt anderledes end hendes egne. Desuden kræver det typisk, at det er en ældre unge, som ikke har brug for modermælk. Men når det vigtigste behov blot er omsorg, kan der til gengæld komme succeshistorier ud af selv ret uventede adoptioner. Et af de nyeste eksempler er en forladt flodhesteunge på knap et år, der er blevet accepteret af en 120-årig kæmpeskildpadde i en dyrepark i Kenya. Dyrene er uadskillelige og svømmer, æder og sover sammen. Forskerne mener, at når de to har valgt hinanden, skyldes det blandt andet, at de har samme mørkegrå farve

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: