Isbjørne på is - Den globale opvarmning

Hvor alvorlige er konsekvenserne af den globale opvarmning?

Behøver vi virkelig at være så bekymrede for, at det bliver et par grader varmere?

1. september 2009

Langt de fleste forskere er enige om, at den globale middeltemperatur vil stige. 

Årtiers forskning og observationer peger næsten alle i samme retning: At det bliver varmere på Jorden – formodentlig er middeltemperaturen steget med 1,5 grader celsius om 100 år. 

Det er meget svært at forudsige konsekvenserne helt præcis, men de kan vise sig at blive enorme. 

Læs også: 10 overraskende konsekvenser ved den globale opvarmning

Vandstande vil stige 

Mange forskere frygter, at temperaturstigningen vil smelte store mængder af polernes ismasser. Det vil få havenes vandstand til at stige, så lave områder som fx store dele af Holland, Bangladesh og Indien samt områder ved Nilen i Afrika bliver oversvømmet

Det får også indflydelse på havenes temperatur og strømforhold, og det vil igen påvirke regionale og lokale nedbørsforhold. Verden over risikerer frugtbar jord at blive oversvømmet eller at tørre ind til ørkner. 

Omvendt omdannes tørre og ufrugtbare arealer til frodig jord, når regnen falder i hidtil tørre områder. 

Mange udfordringer for kloden

Forskerne frygter også, at de varme strømme i det nordlige Atlanterhav trækker sig tilbage, så Vesteuropa paradoksalt nok kan blive op til fem grader koldere. 

Også livet på Jorden – dyr, planter, bakterier – vil ændre sig. Nogle arter vil uddø, mens andre vil sprede sig. 

Tropiske sygdomme vil brede sig til områder, der tidligere var for kolde. Det gælder fx kolera og malaria. Så der bliver nok af udfordringer at tage fat på, når den globale opvarmning tager til.

Vil du vide mere om hvordan den står til med klodens tilstand og miljøet? Læs mere her!

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: