Japansk sø får norsk respirator

1. september 2009

Den største sø i Japan, Biwa-ko, er en af verdens ældste søer og har af samme grund en helt unik flora og fauna. Desuden leverer søen drikkevand til 14 millioner mennesker, men mange års udledninger af spildevand har gjort bundvandet i søen fattigt på ilt. Det vil seks studerende fra NTNU, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim, nu gøre noget ved. De har konstrueret en flåde af solceller, der skal fungere som en respirator for søen. Solcelleflåden skal flyde frit rundt på overfladen af Biwa-ko, som er hele 673 kvadratkilometer stor – lidt større end Bornholm. Princippet i sø-respiratoren er enkelt: Når solen rammer flådens solceller, producerer de strøm, som ledes 80-100 meter ned til elektroder i det stærkt iltfattige bundvand. Ved de positive elektroder i vandet dannes der små bobler af ilt, som strømmer ud i vandet, mens der ved den negative elektrode dannes brint. Boblerne af brint indfanges og samles i en tank på flåden, og planen er, at brinten om natten skal sendes gennem brændselsceller, som producerer elektricitet. På den måde bliver det muligt at holde processen i gang døgnet rundt. Flåden med solcellerne skal fjernstyres fra land, så den kan dirigeres præcis de steder hen i søen, hvor iltbehovet er størst.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: