Køernes tarmluft varmer kloden op

1. september 2009

Næsten en tredjedel af de drivhusgasser, der udledes i hele Argentina, stammer fra køer. Det er den overraskende konklusion på et forsøg, hvor forskere fra bl.a. Instituto de Patobiologia i Argentina spændte plastictanke på ryggen af ti køer. Tankene opsamlede luft fra tarmen og munden og afslørede, at en gennemsnitlig ko udleder 800-1000 liter metan pr. dag. Forskerne mener, at det er køernes langsomme fordøjelsessystem, der er skyld i den kraftige udstødningsgas. Heldigvis peger undersøgelsen også på en mulig løsning af problemet: Hvis man erstatter meget af det korn, der i dag udgør en stor del af dyrenes kost, med kløver og lucerne, kan køernes udledning af metan nedbringes med en fjerdedel.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: