Samler affald sig særlige steder i havene?

Jeg har hørt om et område i Stillehavet kaldet The Great Pacific Garbage Patch – en havlossseplads, hvor affaldet samler sig. Findes der sådan et område?

1. september 2009

Great Pacific Garbage Patch er et løjerligt fænomen, som dækker to store områder i Stillehavets subtroper imellem USA og Japan langt fra land. Området menes at rumme flere millioner tons affald, især af plastic, og noget af det er meget gammelt. For reelt er det kun sollyset, som kan nedbryde det. En forsker, som arbejder med området, har fundet vandflasker, traktordæk, badebolde med skaldyrskolonier og meget andet her, og han beskriver en sejlads på over tusind kilometer, uden nogen sinde at se plasticfrit vand. Plasticaffaldet kommer både fra skibe og fra kysterne omkring Stillehavet. I denne nordlige del af havet skaber klimasystemerne nemlig et højtryk, så her stiger luften langsomt til vejrs og erstattes af ny luft, som snurrer sig ind i området på grund af corioliseffekten. Den slags herskende vinde danner havstrømme, så derfor snurrer overfladevandet her også langsomt i en hvirvel, og bliver et stykke drivgods først fanget i hvirvlen, bliver det i den. En beregning viser, at hvad der falder i vandet ud for Japans østkyst, ender i denne besynderlige losseplads i løbet af et par år. Plastic fra USA driver derimod typisk helt over til Japan, før noget af det vender om og ender i hvirvlen. Turen tager op til ti år.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: