Jordskælv NZ

Forskere advarer: Megaskælv kan ramme New Zealand

I weekenden mistede to mennesker livet, da et kraftigt jordskælv hærgede New Zealand. Forskere advarer dog om, at der kan være meget værre skælv på vej.

15. november 2016 af Babak Arvanaghi

Smadret infrastruktur, en regning på flere milliarder og to omkomne mennesker.

Søndag dansk tid ramte et voldsomt jordskælv New Zealand. I kølvandet på skælvet, som målte 7,8 på Richter-skalaen, er fulgt over 300 efterskælv, og det får nu forskere til at slå alarm.

De frygter, at et nyt og potentielt endnu voldsommere jordskælv kan ramme stillehavsnationen.

Sådan så det ud, da jordskælvet ramte.

Inden for den næste måned

”Vi regner med, at der er 32 procents sandsynlighed for, at et jordskælv som måler minimum 7 på Richterskalaen, kan ramme New Zealand inden for den næste måned,” siger John Ristau fra GNS Science, New Zealands geologiske researchcenter til New Scientist.

Han understreger, at der er stor risiko for, at et nyt stort skælv vil være endnu voldsommere, end det, der ramte i weekenden.

Det næste store skælv kan være udløst af den alpine forkastning.

De mange efterskælv skaber frygt for, at kontinentalpladerne under New Zealand ikke har fundet sig til rette endnu, og at det kan udløse skælv i den 600 km lange såkaldt alpine forkastning, som går tværs gennem New Zealands sydø.

Landet er hårdt ramt

Ifølge John Ristau vil sådan et skælv være det kraftigste, der er blevet målt på New Zealand, siden europæerne kom dertil i 1717.

>> Gaven, der bliver husket - læg National Geographic under juletræet

New Zealand er placeret, hvor den Indo-Australske kontinentalplade og Stillehavspladen møder hinanden. Området er tektonisk aktivt, og det betyder, at New Zealand årligt bliver ramt af ca. 14.000 jordskælv. Heraf kan ca. 200 mærkes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: