Hvor dybe sprækker kan jordskælv lave?

Sprækker jorden altid ved jordskælv? Og hvor store kan sprækkerne blive? Kommer skælvene altid i serier?

1. september 2009

Ved kraftige jordskælv kan forskydningerne i jorden blive næsten 100 km dybe og ca. 1100 km lange. Det er dog de færreste jordskælv, der er så voldsomme – langt de fleste jordskælv bryder ikke engang jordoverfladen. Jorden har en ydre, stiv stenskal, der er opdelt i såkaldte tektoniske plader, og det er især langs kanterne af dem, skælvene forekommer. Når pladerne trækker, trykker og vrider mod hinanden, opbygges der spændinger, og det er disse spændinger, der af og til bliver udløst i jordskælv. Somme tider kommer skælvene enkeltvis, men det mest almindelige er, at der kommer flere i træk, og at de aftager i styrke. Ud fra viden om de tektoniske plader har man inddelt kloden i et jordskælvsbælte, hvor næsten alle de kraftigste jordskælv finder sted. Bæltet er 500-800 km bredt og strækker sig over mere end 60.000 km rundt om Stillehavet og ind gennem Sydøstasien, Mellemøsten og Sydeuropa. Det er dog ikke kun naturkræfterne selv, der udløser jordskælvene. Mennesker har indimellem været den direkte årsag – fx ved eksplosioner, nedpumpning af væske under højt tryk i jorden eller ved opdæmning af søer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: