Earthquake

Hvor kraftige kan jordskælv blive?

Jeg har hørt, at richterskalaen ikke har en grænse for, hvor kraftige jordskælv kan blive. Er det virkelig rigtigt?

28. september 2010

Jordskælv opstår som følge af bevægelser i de tektoniske plader, som Jordens skorpe er delt i. De måles på den såkaldte richterskala.

Det hidtil største registrerede jordskælv havde en styrke på 9,5 og indtraf i Chile i 1960. Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004, der udløste den katastrofale tsunami, hører også til historiens største med 9,3. Jordskælv, der ligger mellem otte og ti på richterskalaen, er sjældne, idet der normalt kun registreres et enkelt årligt. Og de fleste forskere mener da også, at grænsen er nået ved jordskælv på ni. Men det kan være svært at forudsige, da et jordskælvs størrelse afgøres af faktorer, der er komplicerede at kortlægge, som fx skorpens fysiske egenskaber, og hvor stort et område der er geologisk sammenhængende.

I teorien kan jordskælv dog godt blive større, og richterskalaen har da heller ingen øvre grænse. Men før skælvene når over ti, skal der nok andre kræfter end Jordens egne til. Jorden er fx flere gange blevet ramt af store meteoritter, og rystelserne herfra kan have overgået selv de største jordskælv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: