effects in Antarctica

Japansk jordskælv skabte isbjerge ved Antarktis

Det kraftige jordskælv, der ramte Japan i 2011, skabte isbjerge så langt væk som Antarktis.

13. januar 2012

Det voldsomme styrke 9-jordskælv, der ramte Japan den 11. marts 2011, havde også en virkning hele 13.600 km væk i Antarktis.

Jordskælvet efterfulgtes af en stor tsunami, som først hærgede japanske kyster og siden bredte sig i Stillehavet. For nylig har NASA så kunnet fastslå, at tsunamiens efterdønninger havde kraft nok til at brække meget store stykker is af den såkaldte Sulz-berger-ishylde i Antarktis.

Det var Kelly Brunt og hendes kolleger fra Goddard Space Flight Center, som studerede satellitfotos umiddelbart efter tsunamien, der er døbt Tohoku. 18 timer efter jordskælvet kunne forskerne iagttage, at isstykker brækkede af ishylden og blev til isbjerge med en samlet størrelse på to gange Manhattans areal. Isstykker brækker jævnligt af Antarktis ved såkaldte kælvninger, men det pågældende område regnes for meget stabilt og har ikke leveret isbjerge i 46 år.

Målinger viser, at bølgerne kun var 30 cm høje, da de nåede Antarktis. Men da bølgerne igen og igen ramte den ca. 80 meter tykke ishylde, var det nok til, at isblokkene til sidst brækkede af.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: