Richter magnitude scale

Richterskalaen bruges verden over til at måle styrken af rystelser. 

Sådan virker Richterskalaen

Et jordskælv beskrives ofte med et tal på richterskalaen. Hvordan læses den?

3. august 2011 af Redaktionen

Hvad betyder det egentlig, at et jordskælv har målt 7,5 på richterskalaen? Hvordan måles det egentlig? Hvad svarer det til i forhold til andre jordskælv?

Det er spørgsmål der bliver stillet igen og igen hver gang vi bliver ramt af naturkatastrofen. 

Hvad er richterskalaen?

Richterskalaen bliver brugt verden over til at beskrive, hvor stort og kraftigt et jordskælv er. Skalaen er skabt i 1935 af seismologen Charles Francis Richter. 

Skalaen bruges til at klassificere jordskælv efter deres såkaldte "magnitude" - det vil sige deres størrelse i forhold til andre jordskælv. Richterskalaen måler vibrationernes styrke, for at bestemme hvor kraftigt skælvet er.

Hvordan er richterskalaen opbygget?

Richterskalaen er en logaritmisk skala baseret på grundtallet 10. Det betyder, at et jordskælv, der måler 6 richter, er ti gange kraftigere end et jordskælv, der måler 5. Og et skælv på 7 richter er hundrede gange kraftigere end et på 5, mens et skælv på 8 richter er 1.000 gange kraftigere, og så fremdeles.

Richtertallet bestemmes ved at aflæse et jordskælvs kraftigste udslag på en såkaldt seismograf og omregne det til, hvad en anden seismograf 100 km fra skælvets udgangspunkt på jordoverfladen ville vise.

Skalaen er kendt i hele verden, men til forskning anvendes dog en nyere skala, kaldet moment magnitude-skalaen. Den afspejler mere direkte den energi, der udløses ved et jordskælv.

Styrkeangivelserne minder om richterskalaens, så der er ikke stor forskel for ikke-eksperter.

Vil du vide mere om hvad jordskælv er og hvordan det opstår? Læs med her! 

Richterskalaen ved jordskælv

Richterskalaen. Skematisk seismogram af rystelserne fra et fjernt jordskælv. De forskellige jordskælvsbølger når seismografen med en tidsforskel, der er afhængig af afstanden til skælvets epicente

© Shutterstock

Har richterskalaen en grænse?

Der er ikke noget teoretisk loft for, hvor kraftige jordskælv kan være. Men skælv på over 9,5 på richterskalaen anses for geofysisk umulige, da spændingerne vil udløse et skælv, inden de bliver så kraftige.

Richterskalaens tabel

Richterskalaen måles ofte i et helt tal og en decimal. Skalaen er inddelt på følgende måde:

  • Styrke 1-2: Svage skælv uden materielle skader. Det mærkes sjældent af mennesker.
  • Styrke 3: Stadigvæk svage skælv, men med en energi svarende til et lynnedslag.
  • Styrke 4: Kan mærkes af mennesker og der er mulighed for ødelæggelse f.eks. løst puds falder ned.
  • Styrke 5: Vibrationerne kan mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade.
  • Styrke 6: Rystelserne kan skabe store ødelæggelser, hvor almindelige bygninger tager betydelig skade.
  • Styrke 7: Kraftige skælv med omfattende skader. Solide og stærke konstruktioner tager betydelig skade.
  • Styrke 8: Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade. Energien er tilsvarende en stor atomsprængning.
  • Styrke 9: Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser.
Richterskalaen

Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 målte 9,0 på richterskalaen, og havde ekstreme konsekvenser, fordi det ramte et tæt befolket område. 


© Shutterstock

Richterskalaens største jordskælv

Det kraftigste og største skælv man har registreret på richterskalaen, fandt sted ud for Chiles kyst den 22. maj 1960. Det målte omkring 9,5 på richterskalaen.

Jordskælvets centrum lå 150 kilometer fra kysten. Det var et tyndt befolket område, så “kun” 6000 personer mistede livet som følge af rystelser og tsunami. Tsunamien bevægede sig tværs over Stillehavet, og da den 22 timer senere nåede Japan, kunne yderligere 200 personer føjes til tabslisten.

Jordskælvet i Det Indiske Ocean i 2004 målte cirka 9,0 på richterskalaen, hvilket faktisk betyder, at det var væsentligt svagere. Men da kysterne i området var tæt befolkede, blev konsekvenserne alvorlige, og cirka 227.000 omkom.

Kraftige jordskælv er sjældne

Så kraftige jordskælv er heldigvis sjældne. Siden 1900, hvor man begyndte af føre systematiske optegnelser, har der i gennemsnit været mindre end et jordskælv om året med en styrke på over 8,0 på Richterskalaen. 

Til sammenligning er der 150.000 med en styrke på 3,0-8.0 på Richterskalaen.

Jordskælv i Europa

Sydeuropa, og især Italien er mere udsat for ødelæggende rystelser, da det ligger meget tæt på grænsen mellem den afrikanske tektoniske plade og den eurasiske tektoniske plade. 

© Shutterstock

Jordskælv i Danmark

I forhold til andre dele af Europa er jordskælv noget vi sjældent frygter i Danmark. 

Jordskælv er udløsning af spændinger i grænseområder mellem de store tektoniske plader, og da Danmark ligger langt fra pladegrænserne, oplever vi ikke ødelæggende jordskælv særlig ofte. Derimod er Sydeuropa og især Italien mere udsat for jordskælv, da det ligger meget tæt på grænsen mellem den afrikanske tektoniske plade og den eurasiske tektoniske plade.

I Danmark har vi svage skælv og rystelser - ofte flere som mærkes, men som nærmest aldrig har alvorlige konsekvenser. Generelt rammes Danmark af små jordskælv eller rystelser der måler 1-4 på Richterskalaen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.