Mount Everest avalanche

Jordskælv tirrer slumrende laviner på Mount Everest

Selv svage rystelser fra jordskælv kan vække laviner i bjergene. For nylig kostede fænomenet mindst 17 klatrere livet på Mount Everest i Nepal.

27. april 2015 af Carsten Nymann

Som var de balancerende på en knivsæg, hænger gigantiske masser af is og sne over hovedet på klatrere, der bevæger sig op på verdens højeste bjerg, Mount Everest i Himalaya.

I weekenden fik verden syn for, hvor lidt der skal til, før ismasserne slipper taget i fjeldsiden og raser ned ad bjerget som dødbringende laviner.

Jordskælv ryster gletjser løs nær Base Camp

Et kraftigt jordskælv, der blev målt til 7,8 på Richterskalaen, bragede igennem jordskorpen hele 200 km fra Everest.

Trods afstanden var rystelserne kraftige nok til at løsne en gletsjer på Everest’s nabotop, det 7.000 meter høje bjerg Mount Pumori.

Sne- og ismasserne pløjede sig herfra og direkte i retning mod Everest-klatrernes såkaldte Base Camp for foden af Khumbu-isfaldet, hvor en lavine dræbte 16 sherpaer så sent som i 2014.

Laviner lurer på bjergskråninger

At et jordskælv overhovedet kan udløse laviner, skyldes først og fremmest tyngdekraften.

De store is- og snemængder er langsomt bygget op på de stejle bjergskråninger lag for lag, og sneen pakker sig i takt med, at ny sne falder og øger vægten af hele laget.

Tyngdekraften trækker hele tiden i is- og snemasserne og brydes med friktionen i de nederste lag. Balancen er hårfin, og selv den mindste forandring kan få en gletsjer til at slippe taget.

Læs mere om vinterens lavinefarer i Alperne.

En pludselig vægtforøgelse i form af kraftige snefald, forbipasserende klatrere eller stigende temperaturer kan ligesom små vibrationer i undergrunden tippe vægtskålen til tyngdekraftens fordel.

Jordskælv udløser laviner ved mikro-acceleration

Ved jordskælv forstyrrer rystelserne den skrøbelige sammenhængskraft i sne- og islaget og sætter ganske kortvarigt gang i en mikro-acceleration, som vokser eksponentielt og ikke står til at bremse.

Hvor kraftig denne acceleration er, hænger sammen med hvor kraftig jordskælvet er, hvor langt borte epicenteret er og hvor længe, rystelserne står på.

Forestil dig, at du sidder på en rutsjebane helt ude på kanten og kan mærke, hvordan din krop er ved at glide, men at dine bukser lige akkurat hænger ved underlaget og bremser rutsjeturen.

Her vil selv de mindste rystelser på samme vis ”overmande” buksernes vedhængsevne og sende dig en tur ned ad rutsjebanen.

Læs mere om jordskælv og naturens skræmmende kræfter.

Andre mekanismer, som ifølge forskerne kan sætte gang i laviner ved jordskælv er nedfaldne sneoverhæng, forskydninger i klippen under sneen samt resonans, som bryder båndet mellem de enkelte snekrystaller.

Laviner raser gennem klatrelejr

Lavinen, som opstod efter jordskælvet i Nepal, brølede direkte gennem klatrernes lejr ved foden af det otte kilometer høje Mount Everest. Oplev den kaotiske situation i Base Camp her:

Tre typer laviner

? Puddersne: Kraftig sneffald på tre cm i timen eller mere kan udløse laviner – især hvis overfladesneen, som den nye sne falder på, er meget glat fx efter regnvejr eller frost. Uden et godt fæste vil laget af nysne være for tungt til at kunne sætte sig.

? Løstliggende snelag: Meget almindeligt om vinteren, hvor nye snelag bygges op. Et meget kompakt lag sne øverst slipper taget i den mindre kompakte sne nedenunder og skrider ned ad bjergsiden enten i ét eller flere stykker.

? Våd sne: Høje temperaturer som følge forårets komme eller klimaforandringer, får sneen til at smelte, hvilket gør den tungere og tilbøjelig til at skride. På Mount Everest har stigende temperaturer de senere år generelt gjort bjergsiderne mere ustabile.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: