Minihelikopter skal tage pulsen på tornadoer

1. september 2009

Den mindste helikopter i verden er ikke større end en humlebi. Helikopteren, som er blevet døbt Mesikopter, har allerede gennemført et par testflyvninger på Stanford University i Californien i USA. Ligesom med humlebien er det et under, at den overhovedet kan flyve, for jo mindre et fly er, jo større bliver luftmodstanden i forhold til opdriften. Der er ikke forsket så meget i, hvordan insekters vinger egentlig frembringer opdrift, så Mesikopteren er udviklet i en computer, hvor vingernes dimensioner og bevægelser har kunnet tilpasses, simuleres og optimeres. Mesikopterens fire rotorblade er lavet af epoxyharpiks og nylon. De roterer med hele 50.000 omdrejninger i minuttet. To af rotorerne drejer med uret, de to andre mod uret. Motorerne, der hver især er på størrelse med et riskorn, drives af et mikroskopisk batteri af litium. Mesikopteren styres ved at regulere rotorernes omdrejningshastighed, men senere skal en mikrochip overtage styringen. Mesikopteren kan udstyres med følere og dermed udføre målinger på svært tilgængelige steder. Fx kan den flyve ind i tornadoer og foretage trykmålinger. NASA overvejer nu, om Mesikopteren også kan bruges til at samle oplysninger om Mars´ atmosfære.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: