De største tsunami-bølger over fem meter truer bl.a. Nord- og Sydamerikas stillehavskyster.

© Ronnie Chua / Shutterstock

Sladrebøjer skal forhindre tsunami-katastrofer

Et netværk af bøjer og sensorer overvåger vandmasserne i Stillehavet døgnet rundt, så den næste snigende dræber-tsunami kan blive afsløret i tide.

12. juni 2017

Tsunamier kan opstå efter skred eller vulkanudbrud, men de store oceankrydsende tsunamier, der kan ramme kyster flere tusind kilometer væk, er oftest udløst af jordskælv.

Før en tsunami kan opstå, skal en markant lodret bevægelse flytte vandsøjlen op eller ned og dermed sætte en bølge i gang. Den store sydøstasiatiske tsunamikatastrofe i 2004 blev fx udløst, da Den Indoaustralske Plade dykkede ned i Sundagraven.

Store skælv af den lodrette type, er særligt hyppige, hvor to af de tektoniske plader, der udgør jordskorpen, bevæger sig imod hinanden – fx hele vejen rundt om Stillehavet, hvor risikoen for at blive ramt af en tsunami er størst. 

Syd- og Nordamerikas vestkyst, ø-rigerne nord for Australien, Japan, Indonesien og New Zealand er de mest tsunami-udsatte områder i verden.

© NOAA

Bøje-netværk overvåger og advarer

Et netværk af bøjer og andre sensorer holder derfor øje med bølger rundt om Stillehavet og sender data til den døgnbemandede kommandocentral Pacific Tsunami Warning Center (PTWC) på Hawaii. 

>> Lev livet fuldt ud: Tag med på havekspedition til Galápagos!

PTWC kan udsende et varsel til nationerne rundt om Stillehavet. Landene slår enten automatisk alarm eller vurderer varslet nøjere, inden de sætter gang i en evakuering. 

Andre steder er tsunamivarslingen mere lokal. Det gælder fx ved det norske bjerg Åknes, der truer med at styrte ned i den lokale Geirangerfjord og skabe en 70 m høj bølge. 

Sådan virker tsunami-bøjerne:

Forstå varslingssystemet med tre klik. Start nedefra. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: