Doggerbanke mellem Danmark og England rummede engang et rigt ø-samfund, som blev skyllet i havet. 

© Nasa

Tsunami udslettede nordens Atlantis

En rig stenalderkur kaldet Doggerland i havet mellem Danmark og England forsvandt, da et undersøisk kæmpeskred ud for Norges kyst sendte en dræberbølge i øgruppens retning.

8. marts 2017 af Niels Hansen

For 8.200 år siden rutsjede en gigantisk undervandslavine af mudder fra Norges kontinentalsokkel 1.000 kilometer ud mod midten af Atlanterhavet under det såkaldte Storegga-skred.

Skredet havde et areal så stort som Island og skabte en tsunami på størrelse med den mur af havvand, der ramte Sydøstasien i 2004.

Doggerland husede tusinder i stenalderen

Tsunamien skyllede op på kysterne af både Norge og Storbritannien, men særligt ét sted oplevede befolkningen bølgen som verdens undergang: Øgruppen Doggerland mellem Danmark og England. 

>> Vild med nordens øer og fortid? Tag med på fossil-ekspedition til Svalbard!

Doggerland gjorde det kort efter den sidste istid muligt at gå fra kontinentet til De Britiske Øer, men i takt med, at isen smeltede og havet steg, blev store dele af området oversvømmet. 

Da Storegga-skredet ramte, var Doggerland dog fortsat en øgruppe med rig stenalderkultur og flere tusinde beboere.

5 meter høj bølge oversvømmede alt

Alt det sluttede, da den mindst 5 m høje bølge skyllede ind over øerne og satte alt under vand. 

Forskerne ved endnu ikke, hvor stor en del af befolkningen, som overlevede, men arkæologiske udgravninger viser, at ingen nogensinde vendte tilbage. 

Storegga-skredet udløste en tsunami, der var så voldsom, at forskerne har fundet spor af den 80 km inde i landet i Skotland og i 20 meters højde over havet på Shetlandsøerne

En tilsvarende hændelse vil ske igen, men først om mange tusinde år, når en ny istid igen har bygget et tykt og ustabilt lag af sten, grus, ler og sand på kontinentalsoklen


Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: