Ny dyreart fundet på Grønland

1. september 2009

Alle Jordens levende væsener er opdelt i ca. 30 hovedgrupper, der går lige fra dyriske svampe til hvirveldyrene. Det er derfor yderst sjældent, at forskerne finder dyr, der tilhører hidtil ukendte dyregrupper. Men nu har den danske forsker Reinhardt Møbjerg Kristensen beskrevet en ny dyregruppe, der har fået navnet Micrognathozoa. Indtil videre består gruppen kun af en enkelt art, der hedder Limnognathia maerski. Den blev fundet i en kilde på Diskoøen i Grønland. Limnognathia er kun omkring 0,1 mm lang, men har bl.a. nogle meget komplicerede kæber. Dem bruger dyret til at raspe bakterier og alger løs fra mosplanter, som også vokser i kilden. Alle de eksemplarer af Limnognathia maerski, forskerne har fundet indtil nu, har været hunner, som formerer sig ved jomfrufødsler. Limnognathia blev fundet ved et tilfælde i forbindelse med et kursus på Arktisk Station på Disko. Studerende fandt de nye dyr i en kilde, der er bundfrosset op til seks måneder om året.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: