Paradis fundet på Ny Guinea

Skjult jungle rummer dusinvis af nye arter

1. september 2009

Biologen Bruce Beehler har i spidsen for et internationalt forskerhold udforsket en af de sidste hvide pletter på landkortet og kalder stedet “det tætteste, man kommer på paradis på Jorden”. I en tågeindhyllet regnskov på det nordlige Ny Guinea har forskergruppen fundet op imod 20 nye frøarter, fire sommerfuglearter og flere dyrearter, som man ellers mente var udryddet. Overalt, hvor forskerne vendte blikket, fik de øje på en overvældende mangfoldighed. Dyrene er ikke præget af kontakt med mennesker, og i flere tilfælde kom dyrene biologerne i møde. Bl.a. begyndte den yderst sjældne paradisfugl at opføre sin parringsdans midt i lejren, og da forskerne fandt et af de meget sjældne langnæbbede myrepindsvin, kunne de uden videre samle det op og tage det med tilbage til lejren. Blandt de største opdagelser var den første nye fugleart, man har fundet på Ny Guinea siden 1939, og der er formentlig meget mere at udforske i den 3000 km2 store regnskov. “Vi har kun kradset i overfladen,” melder Bruce Beehler og fremhæver, at der er rige muligheder for fremtidige ekspeditioner til området.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: