Blåbær bruger blikfang for at blive ædt

1. september 2009

Det har længe været en gåde for forskerne, hvorfor blåbær er dækket af et tyndt hvidligt vokslag. Voksen er almindelig på planter, der vokser i meget tørre miljøer, hvor laget beskytter mod fordampning, men blåbær vokser i områder, hvor voks ikke er nødvendig. Nu har finske forskere opdaget, at vokslaget gør bærret mere synligt for fugle. I forsøg fik nogle vin-drosler valget mellem normale blåbær og bær, hvor vokslaget var blevet fjernet. Fuglene foretrak hver gang de voksbelagte bær. Forklaringen er, at vokslaget reflekterer ultraviolet lys, som fuglenes øjne er følsomme over for. Voks-laget hjælper altså planten med at få spredt sine frø.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: