Er planter intelligente?

Jeg har en slyngplante, som altid kan finde et sted at sætte sig fast. Hvordan går det til? Har planter en eller anden form for intelligens?

1. september 2009

Planter har hverken hjerne eller sanseorganer i traditionel forstand, selv om de kan “mærke” lys og varme og fysisk kan registrere forhindringer. Det, der ligner en bevidst handling, når en slyngplante finder støttepunkter, er mere en tilfældighed. Det sker bare så langsomt, at et menneske ikke opfatter, hvad der egentlig foregår. Hvis man optager en film af en slyngtråd over nogle dage og derefter speeder den op, vil man se slyngtråden bevæge sig frem og tilbage som armene på en person, der forsøger at finde en ting i et mørklagt værelse. Hvis slyngtråden på et tidspunkt støder mod en fast genstand, vil den sno sig omkring den. Det sker ved, at cellerne på den side af slyngtråden, der vender udad, vokser, så tråden lægger sig rundt om genstanden. Hvis tråden efter nogle dage ikke har ramt noget, visner den, og så prøver planten med en ny.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: