Hvilken vej vokser planter i vægtløs tilstand?

1. september 2009

Når man forsøger at få frø til at spire og gro ude i rummet, så vil planten i begyndelsen vokse i alle mulige retninger på grund af vægtløsheden. Efter et stykke tid finder planten dog nogle retningslinjer at vokse efter, idet toppen søger mod lys, og rødderne søger mod vand. Men det er en vanskelig balance, og dyrkningsforsøg slår ofte fejl. Vanskelighederne ved at dyrke planter i den vægtløse tilstand er levende beskrevet af den amerikanske astronaut Don Pettit, der i 2003 forsøgte at få frø af tomat og basilikum til at vokse. Pettit benyttede et par af sine egne brugte underbukser samt noget toiletpapir som dyrkningsmedie i det ganske uautoriserede forsøg. Han brugte en plasticpose som drivhus, og planterne begyndte da også at spire efter et par dage. Desværre druknede planterne hurtigt, fordi vandet blev ledt på afveje pga. vægtløsheden. I mere organiserede drivhusforsøg er det efterhånden lykkedes at få planter til både at spire og gro. Men der er almindelig enighed om, at der er meget lang vej endnu, før vi kan satse på, at en besætning kan leve af de grøntsager, de selv har dyrket.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: