Hvordan reagerer kødædende planter?

Jeg kan ikke forstå, hvordan kødædende planter kan lukke sig så hurtigt. Normalt bevæger planter sig meget langsomt.

1. september 2009

Indtil for nylig har det været lidt af et mysterium for forskerne, hvordan de kødædende planter bar sig ad med at reagere så hurtigt. Eksempelvis kan venusfluefangeren lukke sig på en tiendedel sekund, hvilket er en af de hurtigste bevægelser i planteriget. Forskerne mente, at planterne klappede sammen ved at ændre på væsketrykket i cellerne, men var godt klar over, at det ikke var tilstrækkeligt til at forklare den høje hastighed. Ved blandt andet at filme med et højhastighedskamera fandt et forskerhold fra universiteterne i Provence og Harvard ud af, at venusfluefangere også opbygger elastiske spændinger i bladene, som bliver udløst ved et kritisk punkt og speeder sammenklapningen voldsomt op. Planterne har med andre ord en form for indbygget fjeder. Den elastiske struktur gør også, at bladene i åben tilstand buer udad, mens de buer indad, når de er lukkede. Der findes i alt omkring 500 arter af kødædende planter, men det er ikke alle, der er så hurtige. For eksempel udskiller nogle en klæbrig slim, som insekterne sidder fast i, indtil planten har lukket sig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: